lørdag den 30. april 2016

Anmeldelse: ULEDSAGET på Mungo Park


Foto: Mikkel Russel

De tre medvirkende starter med at sidde nede blandt publikum, hvor de fremsiger ord og sætninger i næsten digterisk form. Henrik Prip, Marianne Mortensen og Anders Budde Christensen giver krop og mæle til et hav af stemmer som vi følger fra de bryder op fra deres hjemlande og på rejsen til lands og til vands for at nå frem til Europa, hvor de kæmper sig videre fra land til land indtil nogle af dem når helt op til Skandinavien. Deres stemmer glider sammen til én historie, der er så bred at det bliver alle flygtninges historie. Iscenesættelsen er ferm og hurtig. Flere passager er arrangeret knivskarpt og kræver meget af de tre skuespillere, der gør det glimrende. Det kunne hurtigt blive overarrangeret og manieret, men det er træfsikkert lavet og udført. Det pisker forestillingens rytme og tempo betydeligt i vejret, selv om det faktisk er en meget stille og rolig forestilling – det barske emne til trods. For det har ikke været let at skulle lave teater baseret på den virkelighed, der eksisterer lige uden for Allerød, hvor Sandholmlejren er placeret.

 

Foto: Mikkel Russel
 
Alle historierne er orkestreret med stor finfølelse. Som tilskuer bliver man trykket dybt ned i sædet. Mængden af menneskelig smerte er så stor, så det er godt at den samlede fortællingen er blevet så bred, at der også er blevet plads og rum til fortællingen om fx den syriske svømmer, der selv når uskadt i land, men som alligevel svømmer ud 5-6 gange for at redde andre fra at drukne. Ulykkeligvis mister han derved den pose som han har haft om halsen med pas, papirer og mobiltelefon. Han bliver ved med at svømme rundt derude i et forsøg på det umulige: at genfinde den pose, der rummer hele hans liv. Og det lykkes. Han finder den. Det er historier som denne, der gør det muligt at tage forestillingen til sig.
Foto: Mikkel Russel

For vi ved det jo godt. Det er en umulig situation. Alene at få ordentlige vilkår til dem, der når helt op til os i Skandinavien og til Danmark holder hårdt. Vi tænker på hvad vi kan og hvad vi bør. Vi tæller på knapper og har svært ved det. Men menneske til menneske er det nok de færreste, der er i tvivl, for det er noget urmenneskeligt at selvfølgelig hjælper vi menneske i nød. Når vi står i situationen så træder civilsamfundet til, mens politikerne gemmer sig på Borgen og udstikker love og paragraffer, der skal virke afskrækkende og besværliggøre enhver integration af de nyankomne. Men alt dette er forestillingen fuldstændigt renset for, men det kører alligevel som undertekster til Mungo Parks fine og tætte forestilling.
 
 Foto: Mikkel Russel

I forestillingens trykte program beskriver teatret, hvordan billederne i medierne af flygtninge der gik på motorveje i Danmark fik dem til at ville lave forestillingen. Teatret kontaktede Khaterah Parwani, der selv er flygtning og som har arbejdet med flygtninge gennem mange år, og hun indvilligede i at hjælpe med researchen til forestillingen, hvorpå de talte med en masse mennesker, der alle blev lovet at deres historie kun ville blive brugt i anonymiseret form. Eller som Mungo Park selv beskriver det: ”Vi søgte ord. Vi søgte situationer, tanker og drømme.” Først lavede skuespillerne en række scener baseret på researchen, hvorefter instruktøren Kamilla Wargo Brekling bearbejdede, forkortede, forlængede og barberede teksten, så den fremsår i en montageform, der giver luft og plads til at favne de mange menneskelige stemmer fra alverdens lande, der bliver ført sammen på scenen og som giver afsæt for en meget fin og bred menneskelig beretning om at lade alt bag sig og flygte. Det er historier fra Afghanistan, Iran, Eritrea, Congo, Irak, Syrien, Tyrkiet, Kosovo og Albanien. Vi forstår hvilken pris de har betalt såvel økonomisk som menneskeligt for at nå frem.
I den afsluttende scene, smukt og inderligt fremført af Marianne Mortensen, skildres hvordan nogle af de uledsagede børn og unge undervejs oplever at de får fravristet deres menneskelighed. Mange drenge og piger bliver røvet og misbrugt undervejs, og mærker hvordan de langsomt bliver forvandlet til vilde dyr – for at overleve. For at nå frem. Mange bukker under. Det er kun de stærkeste der når frem.

Foto: Mikkel Russel

 
Instruktør og dramatiker:
Kamilla Wargo Brekling
Efter research af:
Khaterah Parwani
 
Medvirkende:
Henrik Prip, Marianne Mortensen og Anders Budde Christensen
Konsulenter:
Karina Dichov Lund og Martin Lyngbo
 
Scenografisk konsulent:
Helle Damgård
 
Lysdesign:
Jacob H. S. Rasmussen
 
Lyddesign:
Emil Bøll
Instruktørassistent:
Malene Begtrop
 -------------
Spilleperiode: 27. april - 25. juni 2016

"Uledsaget" spiller på Mungo Park, 
Fritz Hansens Vej, 23, 3450 Allerød
Læs mere.
 

Ingen kommentarer: